mandag den 26. november 2012

Madanmeldelse - Rafaels i Kolding

Jeg vil gerne også på siden give anmeldelser af restauranter for at være med til at illustrere hvor mange forskellige bud der er på god madlavning.

Restauranten Rafaels i Kolding ligger i et smukt hus i 2 etager.
Se http://www.rafaelspizzeria.com/#!home/mainPage


Til appetizer var der et glas oliven og lidt brød.

Forretten bestod af:

Laks bagt i ovn med ingefær, æble og fløde.
Der kom et lille ovnfast tallerken ind med laks i stykker i flødesovs med ingefær og æble. Det var tilpas varmt, og man kunne mest smage laksen og æblestykkerne. Laksen havde fået nok, men retten var desværre krydret alt for meget med salt, hvilket var synd for denne ret.
Ellers en fin kombination med laks, ingefær og æble.

Hovedretten bestod af:

Pappardelle med babysquash , hvidløg og parmesan
Der kom en relativ stor portion pappardelle ind på tallerkenen. Ovenpå var der skiver af grillstegte skiver squash og drys af parmesan.
Pastastykkerne var meget store og tykke hvilket desværre gjorde dem noget svære at tygge, og det voksede lidt i munden. Jeg kunne ikke spise mere end halvdelen af pastaen.
De stegte squash havde desværre fået lidt for meget varme hvilket gjorde at de smagte lidt brændte.
Det var lækkert med hjemmelavet pasta, men jeg ville gerne have haft dem lidt tyndere.

Det er ellers et hyggeligt sted at spise, og der er også mulighed for at sidde udenfor på terassen om sommeren. De har meget spændende mad, og vi håber der er et marked for denne type restaurant der også serverer italienske pizzaer.


Hvis der kommer lidt mere fokus på tilsmagningen af maden vil det give retterne et positivt løft, samt mere tid til kundeservice. Ellers dejlig hjemmelavet mad.

Tak for en god oplevelse og en hyggelig stemning.

fredag den 23. november 2012

Guf med havregryn, kokosmel m.m.

Masser af gryn, nødder og tørret frugt.

Godt som en sød dessert på en kold aften

Jeg havde en rest kondenseret mælk til overs og derfor lavede jeg følgende nogenlunde sundt guf. 
Du kan vælge lige dine favoritingredienser til dette slik. Det kan også være andre nødder eller andre frø. Det anbefales at du vælger en bageform med bagepapir i bunden fremfor muffinforme i papir. Jeg oplevede at papiret ikke var til at tage af i bunden :- )....Hvis du skal bruge muffinforme anbefaler jeg dem af silikone.

Du skal bruge


  • Kondenseret mælk
  • Havregryn
  • Tørret hakket frugt
  • Sesamfrø og hørfrø
  • Hakkede Cocktailbær
  • Hakkede mandler.


Sådan gør du
Opvarm mælken, den må ikke koge. Bland de ingredienser i mælken som du ønsker. Prøv selv at vurdere hvor meget af de tørre ingredienser du kan putte i. Det skal stadig kunne hænge lidt sammen med. Fordel massen i en lille bageform, spred ud i et jævnt lag. Bag ved 130 grader 30-45 min. Køl af og spis med velbehag.Cocktailbær er valgtfrit men kan puttes i hvis man ønsker lidt farver på det skønne guf.

Har du lyst til at finde ud af hvordan du vælger relativt sund slik så se med når Christian Bitz fra TV2 guider dig til de sundere valg..

onsdag den 21. november 2012

Børn og grøntsager

Ved dine børn hvad grøntsagerne hedder?

Se de 2 videoer om børn og grøntsager.

Dine sanser
Fordi min blog også handler meget om hvordan vi sanser maden er der her en lille gættekonkurrence.
Der er et lydklip hvor du skal gætte hvilken madvare der bliver spist.
Gæt denne lyd hvilken madvare bliver der spist?

Jamie Oliver og skolemad
Jamie Oliver gennemførte engang en undersøgelse i en skoleklasse i USA, hvor eleverne skulle gætte hvad de forskellige grøntsager hed. Resultatet var meget chokerende da mange af børnene ikke kendte de grøntsager som man egentlig syntes de burde kende. Selvfølgelig er det en ud af mange skoleklasser men resultatet er alligevel tankevækkende.

Ved dine børn navnene på grøntsagerne?
Derfor er jeg selv meget opmærksom på at fortælle min søn hvad de forskellige grøntsager hedder når vi kommer hjem med indkøbsposerne. Det er min egen lille test og det går egentlig meget godt.
Se denne video

Hvilke grøntsager genkender børnene?


Så tager vi til Danmark og ser hvad danske børn ved om grøntsager.

Hvad børn ved om grøntsager

Hvad synes I om disse videoindslag? Giv gerne jeres kommentarer.
Kender dine børn navnene på diverse grøntsager?


mandag den 19. november 2012

Hvordan spiser vi flere grøntsager?

Kom med dit bud

Se videoen fra River Cottage.

Det er stadig dagens udfordring at få flere danskere til at indse at det bedre kan betale sig for ens egen sundhed samt miljøet at spise flere grøntsager. Men det er svært at ændre på vaner og rutiner og gøre op med det man er vant til. Som blogger vil jeg gerne være medvirkende til at inspirere flere til at spise grøntsager, da de har så mange flere gode fordele end kød.

Flotte farverige grøntsager
Jeg er en stor beundrer af TV serien River Cottage netop fordi de ønsker at påvirke forbrugerne i en positiv retning når det gælder det at spise flere grøntsager.
Derfor vil jeg gerne opfordre jer læsere til at se denne video hvor Hugh bl.a. vil prøve at få brandmænd til at spise vegetarisk i 4 dage. Han fremstiller også 2 skønne dip til at spise med nye sprøde grøntsager.
Flotte grøntsagsfigurer fra Food Festival
Den varer 47 min. så gør det om aftenen når børnene er lagt i seng, og lav dig selv en god kop kaffe eller the. Det er en video der er værd at se.

Sådan får vi flere til at spise grøntsager







Here is a short resumé in English

Hear the English version

fredag den 16. november 2012

daddelguf

Jeg elsker dadler og endnu mere elsker jeg at bruge dem til dessert.
Derfor lavede jeg disse daddelkugler, der kan forsvinde ret hurtigt. Jeg glemte desværre at putte havregryn i mine, hvilket resulterede i nogle lidt smattede og knap så faste daddelkugler.
Prøv dig frem med konsistensen, smag gerne undervejs.
Vi tager fat på emnet sund slik, da vi gerne vil medvirke til at flere forældre vil lave deres egen slik til børnene hvor man ved hvad der er i. Der er mange færdigkøbte løsninger med alt for mange tilsætningsstoffer.


Du skal bruge
Ca 20 friske udstenede dadler
Saft fra en halv appelsin
1 stor tsk kakao
Ca. 1 dl havregryn 

Kokosmel samt kakao til at vende kuglerne i. 

Sådan gør du
Dadler, appelsinsaft,kakao og havrergyn puttes i en foodprocessor eller lille grøntsagshakker.
Blendes til en jævn masse . Smag nu på det lækre guf og se om der skal mere af de våde eller tørre ingredienser i. Konsistensen må gerne være som almindelige havregrynskugler. Massen stilles på køl en halv time. Rulles til daddelkugler og dyppes i kokosmel og kakao

Holder længe på køl.

Dadler med mere blendes til en jævn masse, husk havregryn

Det færdige hjemmelavede daddelguf.


onsdag den 14. november 2012

Hvad kan dine børn lide at spise?

Dine børns favoritter

Hvilken slags grøntsager kan de lide?.


Vi kender vel vores børns favoritretter, hvad de kan lide og ikke lide. Hjemme ved os gør vi en del ud af at vores søn skal smage på det mad der er serveret . At det så ikke altid lige virker er jo en anden sag. Generelt spiser han meget forskelligt, han kan både lidt kød, fisk,grøntsager og frugt så det er dejligt.Som  forældre ved jeg hvor vigtigt det er at være et godt forbillede for sine børn når det handler om mad, og jeg er da også mere eller mindre altædende, (med undtagelse af lever).
Min søn elsker f.x. peberfrugt, majs, ærter,agurk, tomat og har fornyligt fået smag for salat. Broccoli fik jeg ham til at smage på indbagt i en tærte :- ).

Jeg er egentlig bare lidt nysgerrig på hvad der er jeres børns livretter og hvilke nye ting I har fået dem til at smage på det sidste.Hvad kan dine børn egentlig lide at spise?

Er de altædende og spiser det der bliver serveret?
Eller er de meget selektive?
Hvad gør du for at de også skal prøve at spise det som de ikke kender.?

Tjek denne fine video hvor børn fortæller hvad de kan lide at spise.
Børn om mad

mandag den 12. november 2012

Madbrød med krydderier, tomater og oliven

Brød med smag i

Smag på maden undervejs.

Der er intet så skønt som et brød der indeholder masser af god smag og krydderier. Derfor ville jeg denne gang lave et madbrød med de lækreste ting ovenpå.


Madbrød:

Det skal du bruge
50 g gær
5 dl vand
400 g durummel.
300-400 g. mel
2 1/2 dl creme fraiche, evt. 9 %
2 spsk olie.

Ingredienser til fyld 1.
Fyld 1:

  • Garam masala paste blandet med lidt olie til en lind masse.Pensles på.
  • Ristede hasselnødder.(hakket)
  • Rosmarin.(hakket)

Fyld 2:

  • Olivenolie til pensling
  • Oliven med sten
  • Soltørrede tomater i olie.(hakket)
  • Rosmarin (hakket)

Sådan gør du:
Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt, cheasy fraiche og olie. Rør rundt. Tilsæt derefter durummel og hvedemel. Ælt dejen til den er smidigt. Lad dejen hæve 1/2 time.
Fordel dejen i en bradepande med bagepapir, der skal være til 2 mindre madbrød.. Pensl dejen med olivenolie, stik små huller i dejen med en gaffel så olien trænger ind i dejen.
Fordel de 2 slags fyld på brødet. Oliven ligges på hele med sten.

Lad dejen efterhæve en halv time. Bag brødet midt i ovnen 25 min ved 200 grader.

Hvad synes I om denne opskrift?

Vil du gerne vide mere om hvordan man bager sit eget brød på en utraditionel måde kan jeg anbefale at læse denne artikel fra TV2

De lækre madbrød lige til at gufle






fredag den 9. november 2012

Kan man spise kastanjer?

Ja, kastanjer smager lækkert og sødt

Som slik til børn og voksne

Da jeg var barn købte min far nogle gange kastanjer som vi tilberedte i ovn. Det var egentlig ret hyggeligt at pille disse kastanjer når de kom ud af ovnen.Da jeg igen fandt spisekastanjer i supermarkedet måtte jeg jo prøve det igen -- og se hvad min søn syntes om denne gode spise.

Dette skal du bruge:
1 net kastanjer
groft salt

Sådan gør du:
Skær et kryds øverst i kastanjen med en rillet kniv. Sørg venligst for at have dine fingre væk fra kniven  så du undgår at skære dig. De er glatte så man skal væbne sig med tålmodighed. Jeg måtte selv have gang i førstehjælpskassen - ups.
Så er kastanjerne klar til en tur i ovnen

Derefter tager du et fad , fylder det med groft salt så kastanjerne kan stå oprejst deri.
Derefter bager du dem i ca. 20- 25 minutter ved 200 grader.
Pil derefter al skallen af og nyd kastanjerne med noget godt smør. Muums.
Min søn guflede dem så det var ren fornøjelse.

Hvad synes du om det at spise kastanjer?

Jeg har fundet ud af der virkelig findes træer med spisekastanjer her i Danmark. Heidi der har madbloggen FoodMAD har lavet en fin billedguide hvor man kan se forskellen på et kastanje og et spisekastanjetræ.

Tjek også denne video hvor du også kan se forskellen på hestekastanjer og spisekastanjer

Har du samlet en masse kastanjer der ikke kan spises? Fortvivl ikke, her er en oversigt fra Samvirke over 10 ting du kan bruge kastanjerne til

Vil du gerne have flere ideer til skønne snacks kan du tage et kig på vores opskrifter med kikærter. Specielt de sprøde kikærter er lækkert at servere som en fredagssnack,, evt. for de voksnes vedkommende med et godt glas vin eller en god øl.

onsdag den 7. november 2012

Grønkål - få masser af energi

Grønkål indeholder masser af skønne vitaminer

Velegnet til børn og voksne

Jeg elsker grønkål. Det jeg har spist mest af er nordjysk grønlangkål der købes på frost, det varmes og man kommer smør, fløde og lidt sukker i.Gerne serveret med en god sennep og et fantastisk stykke kød til. Det er så englene synger. Min søn på 3 år gufler det også i sig når vi får det, og så er jeg bare glad.

Sådan ser frisk grønkål ud.
Fra dr.dk
Jeg trængte til noget energi ovenpå det kolde vejr, og gik til grønthandleren for at købe frisk grønkål. Mit mål var at lave et ret med grønkål som jeg har fået en del gange som barn. Der er masser af vitaminer i denne ret og både kål samt hvidløg er med til at styrke immunforsvaret. Det er der for mit vedkommende brug for om efteråret/vinteren.





Tjek lige denne video hvor du kan møde Grønkål, inden du går igang med opskriften

Du skal bruge
1 bundt grønkål
Hvidløg, min.2 fed gerne flere.
Citron
Olivenolie.

Sådan gør du
Skyl grønkålen af flere omgange.
Tør grønkålen, fjern stilkene og hak den fint.
Pres hvidløgene og bland det i kålen sammen med citron og olivenolie.
Den færdige grønkålssalat
Smag til om der mon ikke skal mere hvidløg i :- ).Eller mere citron og olie..
Server med noget rigtig godt rugbrød, og mærk hvordan fornyet energi breder sig i kroppen. Rist evt. rugbrødet i ovn eller på brødrister.

Lad mig høre hvad du synes om opskriften?
Spiser dine børn grønlangkål eller grønkål?

Vil du gerne have andre ideer til frokost med grøntsager kan jeg anbefale dig at kigge på vores forslag til grøn frokost

Vil du gerne vide mere om grønkål har Årstiderne en god oversigt over hvordan man ellers bruger grønkål og hvilke supersunde vitaminer det indeholder.

mandag den 5. november 2012

Derfor er det godt at prøve nye opskrifter

Find din indre amatørkok.

Brug dine sanser - mad kan også være kunst.

Danmark vandt for deres originale og kreative bidrag i madkonkurrence
Forleden var jeg så heldig at se kokken Rasmus Kofoed i et tv program hvor han fortalte om hans forberedelser til den internationale kokkekonkurrence Bocuse d`Or 2011. Det er en meget anerkendt konkurrence hvor de bedste lande bliver udvalgt til at deltage.
Fiskeretten 

Danmark har ikke før vundet denne konkurrence men i 2011 håbede de på guldmedaljen.
Det var fantastisk at se hvor kreative og nytænkende de var, og hvad de kunne få ud af råvarer som havtaske, krabbekløer og forskellige udskæringer af lam.
Selve fadene de serverede på var fantastisk opsat, og maden var lavet af de bedste og reneste råvarer.

Variationer af lam
Danmark gjorde det så godt at de vandt guld, og det kan vi være stolte af. At have så gode danske kokke der giver deres ypperste kærlighed til de bedste råvarer.

Her kan du se Rasmus Kofoed´s menu som han serverede til konkurrencen

Hvad har det så at gøre med dagens børnefamilie der står hjemme ved gryderne og laver mad?

Jo, det er lidt en opfordring til at købe kvalitet når man skal lave mad i hverdag som weekend. Tænke over hvad det er for nogle råvarer man bruger. Ligeså meget er det at prøve nye opskrifter end de gængse som boller i karry, lasagne, spaghetti bolognese m.m . De smager også godt, men det er vigtigt at udfordre sig selv i et køkken. Både for ens egne smagsløg men også for ens børns skyld. Vænne dem til en masse forskellige smage allerede fra de er helt små.Det er at udfordre sine sanser

Det sker tiden er knap og man er nødsaget til at vælge hurtigere løsninger. Men sund og nærende mad behøver ikke at tage lang tid at lave. Nogle gange er det også bare godt at bruge ekstra tid i køkkenet med sine børn, selvom det så evt. kræver mere oprydning bagefter.:- ).

Det er vigtigt at udfordre sin indre amatørkok og vise sine børn glæden ved at lave mad og hyggen ved at spise den sammen.

Hvornår elsker du at lave mad, og hvilken slags mad hjælper dine børn med at lave?

Hvis du gerne vil eksperimentere med nye ideer til indhold i dine børns madkasser har vi lavet opskrift på sprøde kikærter og risbøffer. Det kan varmt anbefales. Det er et hit herhjemme,

torsdag den 1. november 2012

Græskartærte - til efterår og vinter

Græskartærte - som amerikanerne laver den.

Velegnet til børn, spøgelser og voksne der bare skal have noget sødt

Her kan du se en video med vores flotte Halloween græskar


Vi havde besøg i går aftes af nogle vældig uhyggelige udklædte børn der gerne ville have lidt godter. Vi havde lavet et uhyggeligt græskar som skulle skræmme alle spøgelserne væk.Jeg havde i den anledning bagt nogle små godter, og havde købt nogle små chokoladejulemænd som børnene også fik.

Vi fik noget af familien på besøg så jeg havde bagt en græskartærte. Vi havde i vores lokale supermarked fundet Libbys "Solid pack Pumpkin 100 % Natural" der egentlig bare er most græskarkød.Importeret fra USA , så det skulle prøves hvordan de bager denne græskartærte.På selve dåsen var en skøn opskrift jeg gerne vil dele med jer.Kan du ikke få fat i en dåse græskarkød, kan du selv koge/bage tilsvarende græskarmængde indtil det er mørt og blende det til en ensartet masse

Du skal bruge dette til græskartærten

Mørdej lavet af
200 g mel (ca 3 1/2 dl)
125 g smør
50 g flormelis (1 dl)
1 æggeblomme

Smuldr smøret i melet. Tilsæt flormelis og æggeblomme og ælt hurtigt dejen sammen. Læg den koldt en times tid.

Græskarfyld
1 dåse Libbys græskar (425 g).
Ingredienser til græskarfyld - husk også sukkeret :- ).
2 æg, lettere pisket
100-150 g rørsukker
1/2 tsk salt
1 tsk stødt kanel
1/2 tsk stødt ingefær
2,5 dl. kondenseret mælk.

Forvarm ovnen til 250 grader. Rul mørdejen ud til et fad på ca. 20 cm i diameter.
P.S. gør det gerne mellem 2 lag bagepapir med lidt mel på. Mørdej kan godt drille.
Bag bunden 10 min i ovn.

Sæt ovnen ned på 180 grader.
Bland fyldet sammen og hæld det i formen. Bag tærten 40-50 min, prøv evt. at stikke en kniv ned i midten, hvis den ikke er klistret, er tærten færdig.








Den færdige græskartærte - smager ret lækkert
Lad den køle af, servér gerne med lidt creme fraiche. Muums. Den smager godt og smelter på tungen.

Hvad synes du om denne opskrift?

Er du til flere opskrifter med græskar kan jeg anbefale denne artikel fra Politiken hvor Camilla Plum giver gode råd om tilberedning af græskar.

Vil du gerne have flere dessertopskrifter med grøntsager i, kan jeg anbefale dig at se vores opskrift på gulerodsfromage

Populære indlæg