Foråret er idag kommet med de varme solstråler og den skønne blå himmel. Det er dejligt med sådan en dag hvor man synes at nu er vinterjakken da blevet lige lovlig varm.
Da det stadig var køligere i vejret, nåede jeg at se det første afsnit af Køkkenkrisen på TV3.
Køkkenkrisen handler kort fortalt om børnefamilier der har krise i køkkenet, det kan være den mad de serverer eller måden hvorpå måltiderne foregår.
Bo Beck er den der kommer og yder familierne førstehjælp så de sammen kan få en forståelse for hvad sund og nærende mad er. Er der nogle børn i familien der er allergikere skal de fx.også tilgodeses.
Jeg synes det er glimrende at de udvalgte familier kan få hjælp i køkkenet, jeg efterlyser nogle kommentarer fra jer læsere på hvad I synes om programmet?
Kan man som seer få indtryk af at mange børnefamilier har sådanne køkkenkriser?
Hvad anser I som sund og nærende mad?
Jeg synes selv det er ok med junkfood engang imellem, men laver helst hjemmelavet mad fra bunden. Mad er jo generelt meget i fokus også grundet flere overvægtige herhjemme.
Det sker jo at man som børnefamilie har dage hvor overskuddet kan være minimalt?
Hvad gør I med madlavningen på de dage?
Håber på mange kommentarer og en livlig debat om madkulturen i DK
Her vil vi blogge om hverdagens og weekendens mad rettet mod børnefamilier. Der er fokus på sæsonens råvarer og mad med glæde og kærlighed.
onsdag den 17. april 2013
søndag den 14. april 2013
Grøntsagslasagne også til de mindste
Jeg elsker lasagne og nogle gange er det skønt at prøve den uden kød.
Med inspiration fra Meyers kogebog "Mad til de mindste" lavede jeg følgende opskrift.
Du skal bruge:
Grøntsagssovs
2 løg
1 fed hvidløg
2 gulerødder
1 squash
1 peberfrugt
salg og peber
Tørret timian
2 dåser flåede tomater
Bechamel
30 g smør
50 g .hvedemel.
1/2 liter mælk
revet muskatnød
Revet mild ost.
Sådan gør du
Sovs.
Pil hvidløg og løgene. Skræl gulerødderne. Skær alle grøntsagerne ud i mindre tern. Varm en grye med olivenolie og svits grøntsagerne 5 min. Krydr med salt og peber,svits yderligere nogle minutter.. Tilsæt tomaterne og kom låg på. Kog grøntsagssovsen 20-25 min.
Bechamel
Smelt smørret. Rør melet i smørret med et piskeris , indtil du har en glat jævning. Tilsæt mælk lidt af gangen. Når mælken er tilsat bringes saucen til kogepunktet., lad den koge 5 min ved svag varme.
Smag sovsen til med salt og peber.
Smør et ovnfast fad med olie eller smør. Læg skiftevis sovs, bechamel og lasagneplader i fadet. Slut med et lag bechamel og lidt revet ost.. Bag lasagnen ved 180 grader i en time.
Hvad synes I om denne opskrift, og kan jeres børn også lide lasagnen uden kød?
Hvad synes I om denne opskrift, og kan jeres børn også lide lasagnen uden kød?
Abonner på:
Opslag (Atom)
Populære indlæg
-
Trænger dit barn til at få en god madoplevelse eller vil du bare gerne give dem mere viden indenfor kost og motion? Så kan det være en uge p...
-
Jeg elsker ærter og engang imellem er det skønt at blende dem istedet for at spise dem hele. Du skal bruge 150 Ærter (frosne eller frisk...
-
Hvad går du efter når du handler i supermarkedet? Kigger du på emballagen for at se om varen kommer fra Danmark? Og betyder det noget om den...
-
Prøv kikærter næste gang du skal ud at handle. De har højt proteinindhold og er rige på fibre. De har en ærte og nøddeagtig smag, er billig...
-
Jeg er en stor fan af madfestivaller og vil gerne fortælle lidt om Arla Food Festival der er i denne weekend i Kongens Have. Der foregår m...
-
Efteråret er her og dermed en af de største plager, nemlig den influenza der bare kan smitte alt og alle. Den ramte også herhjemme, først mi...
-
Når det gælder hjemmelavet mad kan gode råd og opskrifter gå i generationer. Jeg selv husker tilbage på mormors mad som noget helt speciel...
-
Efter længere tids pause må det nu være på høje tid at genoptage mit skriveri på bloggen og bringe jer nyt om stort og småt på madfronten. P...
-
Vi nåede ikke at få gulv på i december men regner med det kommer i denne måned.Sådan noget beton tager lang tid om at tørre :- ).. Vi havde ...
-
Menuen stod egentlig på æggekage denne dag men æggene var desværre blevet for gamle så derfor blev det til en gang skøn svampestuvning. Du...