tirsdag den 31. juli 2012

Sådan laver du gulerodsslik


Dessert med grøntsager - Gulerodsslik.
Denne opskrift er til alle jer slikmunde der ikke gider kunstige farvestoffer og tilsætningsstoffer.
Sund slik på bagepapir.
Den er udelukkende lavet med gulerødder og sukker.
Opskrift , lille portion.
Du skal bruge:
200 g. kogte gulerødder i små stykker.
65 g. sukker.

Der skal ca. bruges 1/3 sukker til en portion, så kan man selv bruge måleforholdet hvis man f.x. har flere gulerødder.
Blend gulerødderne til en lind masse.( ingen klumper.).
Kom sukker i , og blend det med.
Kog det op i ca 15 min, så det bliver en tykkere masse.
Nu tændes ovnen på 50 grader.
Spred gulerodsmassen ud på bagepapir i ca. 4 mm tykkelse.
Lad det tørre i ovnen i ca 6-8 timer, gerne længere.
Tag det ud af ovnen og lad det derefter tørre i et lunt rum ca. et døgn.
Løsn derefter massen med en spatel.
Put evt. lidt sukker på massen på den ene side, inden du klipper massen i strimler og ruller dem som små stykker slik.
Gulerodsslik - til den søde tand
Opbevares på køl indtil der ikke er flere stykker gulerodsslik tilbage.(tætsluttende emballage).







Sans din mad
Guleroden giver en flot orange farve, og slikket er sødt.



Børnene kan hjælpe med
At skrælle gulerødderne.
Putte dem i gryden.
Blende.
Smøre massen ud på bagepladen.
Klippe massen i strimler.


Hvad synes I om denne opskrift?


Du kan få opskrift på råkostsalat og mere viden her om gulerodssorter

Er du på jagt efter flere opskrifter med gulerod kan du klikke her



fredag den 27. juli 2012

Dessert med grøntsager : Sådan laver du gulerodssorbet

Her har vi lavet en lækker gulerodssorbet.
Jeg nøjedes med 1 citron i opskriften  men man kan sagtens bruge 2 stk. Glucosesirup fås i de større supermarkeder.
Jeg valgte at lave en lakridssirup bestående af lakridspulver, vand og sukker, men lidt drys af lakridspulver er også tilstrækkeligt.

Opskrift
Gulerod, lakrids og yoghurtsne
fra Ny Nordisk Mad


Til 4 personer
Dessert med grøntsager - en skøn gulerodssorbet.

750 g gulerodsjuice
800 g glucosesirup 
250 g appelsinsaft
saften af 2 citroner
3 blade husblas, udblødt i koldt vand


Yoghurtsne
1/2 l yoghurt
1/2 l mineralvand
salt


Lakridspulver eller rålakrids (fås i helsebutikker eller på apoteket).


Sorbet: Bland alle ingredienserne sammen, og opløs husblassen
i lidt af lagen. Dvs. varm lidt af lagen og pisk husblas i.Kør massen til sorbet på en ismaskine.
Hvis du ikke har ismaskine som jeg fryser du bare isen på normalvis og rører lidt i den de første timer.


Yoghurtsne: Bland ingredienserne sammen med en smule salt
Frys yoghurtcremen som til parfait.Det gør den stenhård, men hvis man river den på et rivejern eller med skarp kniv, før den
serveres, opnår man en fin, pulveragtig konsistens.


Anretning: Læg en flot kugle gulerodssorbet midt på hver tallerken,
og fordel yoghurtsneen udover. Drys lidt lakridspulver over eller riv rålakrids henover sorbeten.Opskriften er modificeret og tilpasset de redskaber jeg har i mit køkken.

Sans din mad
Guleroden giver en fantastisk farve, og godt modspil til lakridsen.
Yoghurten giver den lidt syrlige smag, og lakridsen den salte smag.
Bruger man rålakrids er der tilmed en sprødt pift.


Planlægning
Frys sorbeten dagen før.
Lav yoghurtsneen dagen før. Frys den i mindre portioner så er den lettere at rive. Gør det evt. med en kniv istedet for rivejern.


Det kan børnene hjælpe med
Blande ingredienser til sorbet og fryse isen.
Blande ingredienser til yoghurtsne.
Være med til anretningen.

Når du har lavet sorbeten kan du jo også prøve min gulerodsis med rigtig fløde.

onsdag den 25. juli 2012

Grøn morgenmad : Sådan laver du gulerodsomelet

At kunne servere en grøn morgenmad gør at der bliver flere muligheder for at inkludere grønt i vores hverdag,
Her er den kombineret med proteiner der mætter godt og giver en god start på dagen.


Opskrift (1 person)
2 æg
1 spsk mælk
2 spsk gulerodssaft
salt og peber.
Olivenolie.


Pisk ingredienserne sammen.
Varm olien godt op og steg omeletten på hver side, gerne ved god varme.Servér med tomater og evt. auberginedip.

Sans din mad

  • Tomater giver det søde og sprøde.
  • Gulerødderne giver det bløde og meget søde.
  • Auberginedip giver den stærke og lidt syrlige smag.

Planlægning
Skræl og riv evt gulerødderne aftenen før, så skal det bare piskes sammen om morgenen.Auberginedip kan forberedes et par dage i forvejen.


Dette kan børnene lave
Grøn morgenmad - og guf til sanserne.
De større børn
Skrælle gulerødder.
Rive gulerødder
Lave omeletten på panden


De mindre børn
Slå æg ud (med lidt hjælp)
Piske det sammen (evt. med hænderne).


Hvad synes I om denne morgenmad?



mandag den 23. juli 2012

Grøn snack : Sådan laver du Sørøversnack (humus)

Vi vil gerne gøre det lidt sjovere at tage børnene med i køkkenet. Mon det ikke kan lokke med en sørøverret denne gang
Til en rigtig sørøversnack (humus) skal du bruge følgende:


Opskrift
2 dl kanonkugler (kikærter)
2 laurbærblade


Lidt smørelse (olivenolie)
Lidt syre (citron)
En tilpas mængde krudt (peber)
Lidt salt


Opblød kanonkuglerne i vand natten over.
Kog dem 45 min og skyl under koldt vand.
Blend dem som en rigtig sørøver med lidt smørelse, syre og en tilpas mængde krudt og salt.
Smag til . Den skal være fast men ikke for tør.
Spis gerne sørøverfingre til (grøntsagsstænger)


Sans din mad
I denne ret giver kikærterne det søde, citronen det sure og peberet det stærke.
Lidt salt er også vigtigt da det forstærker alle de andre smage.
Dyp gerne grøntsagsstænger i , det giver det sprøde og saftige til retten.Spørg gerne børnene hvad maden smager af, og snak jævnligt om de forskellige smage.


Planlægning
Lig kikærter i blød aftenen før.


Det kan børnene hjælpe med
  • Putte kikærterne i vand.
  • Putte dem i gryden.
  • Presse citron
  • Hælde olie i.
  • Hjælpe med at blende og smage på maden.
Hvad synes du om denne grønne snack?
Se mere her om mine andre grønne snack
På Arla´s hjemmeside findes der også gode ideer til børnevenlige snack.

Populære indlæg