mandag den 28. maj 2012

Tomatmad - kærlighedens frokost

Tomat har en flot rød farve der varierer fra det lyse til det mørkrøde.
Der er rigtig mange sorter at vælge imellem så prøv jer frem


Info om tomaten
Tomaten har sæson fra marts til november.
Tomaten opbevares bedst ved stuetemperatur.
Indeholder meget A og C-vitamin.
Hvis tomaten mangler smag kan man drysse lidt sukker over (www.saesonforgodsmag.dk)

De solmodne skønne tomater kan nydes på mange måder.
Til frokost er tomatmad noget af det bedste.

Jeg plejer selv at servere tomatmaden på lækkert rugbrød med smør, en god mayonaise og frisk basilikum.

Hermed opskrift fra sæsonforgodsmag.dk


Ingredienser 
4 skiver rugbrød
125 g smørbar gedeost
4-8 salatblade fx hovedsalat, krølsalat eller lollo bionda
4 tomater
1 potte frisk basilikum
Salt og peber
Tilberedningsmetode 
Smør rugbrødet med gedeost. Skyl salaten og slyng den tør. Skær tomaterne i skiver. Fordel salat og tomater på gedeosten. Pynt med basilikum og krydr med salt og peber.
Tip
Gedeost kan erstattes af fx hel mozarella. Fordel lagvis mozarella i skiver og tomater på rugbrødet.

PS. Hvis opskriften skal tilpasses børn kan man putte tomaterne på brød med smør hvis ost ikke lige er den store dille. Man kan også prøve med rygeost istedet.

Hvad synes du om denne opskrift og kunne du finde på at give dine børn tomatmad med på madpakke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Populære indlæg