At bruge tid på madlavning er noget af det mest værdifulde man kan give sig selv og sine børn. At involvere sine børn i madlavningen og gøre dem en del af processen vil give så meget igen.
Dog fornemmer jeg at tiden i dagens Danmark har trange kår. Mange vil gerne finde flere end de 24 timer der er i døgnet... vi har så travlt...
Børn i køkkenet
Når man har børn med i køkkenet vil det tage længere tid at lave maden, men man får samtidig en hjælpende hånd og børn vil så gerne hjælpe deres forældre. Føle at de er en del af noget, en del af hverdagen og gøre noget deres forældre bliver stolte af.
Glem engang imellem at kigge på uret, gør det til en nydelse og leg at lave mad og tag mange smagsprøver undervejs. At sanse sin mad handler også om at gøre sig umage, men også om at være kritisk og nysgerrig vedrørende de madvarer man køber og hvordan man så bruger dem i sit køkken.
Udvalg af gode fødevarebutikker
Brug engang imellem mere end de 30 minutter på at lave maden og find nogle gode råvarer at bruge i dit køkken. Der er rigtig mange discountbutikker der har stor vækst i øjeblikket men det er jo kun fordi at vi forbrugere efterspørger deres produkter. Måske fordi vi ikke føler vi kan tage os tiden til at bruge mere tid på madlavning eller tage tiden til at finde andre og nye produkter?
Jeg handler også selv i discountbutikker til tider mest fordi de egentlig har fået udvidet deres produktsortiment til at omfatte bedre og flere økologiske produkter.
Men jeg støtter også det lokale større supermarked,torvemarked i byen samt slagter og fiskehandler fordi jeg synes det er vigtigt med nogle gode kvalitetsvarer. Det er ikke ligemeget hvad vi fylder i vores krop.Men det handler selvfølgelig også om tilgængeligheden og ens prioritereringer i hverdagen.
Lad mig høre hvordan du tackler madlavning i hverdagen og evt. om dine børn får lov til at hjælpe til? Hvilke retter laver du som regel og hvor ofte afprøver I nye retter? Hvad er den største udfordring i forhold til at lave mad hverdag som weekend?Hvor handler I ind?
Her vil vi blogge om hverdagens og weekendens mad rettet mod børnefamilier. Der er fokus på sæsonens råvarer og mad med glæde og kærlighed.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære indlæg
-
Menuen stod på grill igår så der blev grillet både pølser og ben. Dertil blev der lavet en lækker tzatziki og coleslaw. Tzatziki er en gr...
-
Hvad går du efter når du handler i supermarkedet? Kigger du på emballagen for at se om varen kommer fra Danmark? Og betyder det noget om den...
-
Forleden dag skulle vintertøjet findes frem så det kunne vaskes og vi kunne være klar til det koldere vejr. Overraskende nok finder jeg et ...
-
Jeg elsker at lave hjemmelavede snack men det er ikke altid man lige kan finde tiden til det når man er på barsel. Når man endelig lige kan ...
-
Jeg er en stor fan af madfestivaller og vil gerne fortælle lidt om Arla Food Festival der er i denne weekend i Kongens Have. Der foregår m...
-
Jeg har været heldig at få fat i Jamie Olivers nye kogebog mad på 30 minutter. Jeg bringer herfra en spinat og fetatærte. I bogen foresl...
-
Igår var det bare så skønt vejr så vi skulle da have koldskål. Ofte laver jeg det selv men denne gang prøvede vi at købe Mejse Koldskål me...
-
Græskartærte - som amerikanerne laver den. Velegnet til børn, spøgelser og voksne der bare skal have noget sødt Her kan du se en vide...
-
Når vi stadig gerne vil have grøntsager derhjemme men samtidig vil spare tid finder jeg blenderen frem. Jeg laver denne tomatsuppe der også ...
-
Tomat har en flot rød farve der varierer fra det lyse til det mørkrøde. Der er rigtig mange sorter at vælge imellem så prøv jer frem Info...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar