Viser opslag med etiketten rødbede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rødbede. Vis alle opslag

onsdag den 15. februar 2012

Varm vintersuppe med rødbeder

Suppe er noget der ofte er superlækkert,
tit kan børnene også godt lide suppe og spiser det med velbehag.

Er det første gang de smager så lad dem gøre det i eget tempo.
Så er det igang ved gryderne og få varmen.

Hvad har jeg selv prøvet
Rødbedesuppe kan klart anbefales eller en grøntsagssuppe hvor der også er rødbeder i.
Jeg er totalt vild med den fine røde farve.

Tips til sanserne:
Følesansen : lad børnene være med i køkkenet og ordne rødbeder og majs.
Mærke på strukturen.
Duftesansen : lad dem dufte til råvarerne, og dufte til suppen.
Smagssansen : Rødbeden giver det søde/bitre, creme fraichen det syrlige, og majsen det søde.
Snak om maden og spørg hvad det smager af.

Rødbedesuppe

”Kræs – førstehjælp til familier med kræsne børn” af Lone Spliid
Her får du opskriften på rødbedesuppe fra bogen "Kræs – førstehjælp til familier med kræsne børn" af Lone Spliid Du skal bruge:

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • 100 g bagekartofler
  • 650 g rødbeder
  • 1½ spsk olivenolie
  • ½ tsk korianderfrø
  • 1 l hønsebouillon eller vand
  • saften af 1 lime
  • salt og peber
  • 2-3 majskolber
Tilbehør
  • 1 dl drænet yoghurt eller græsk yoghurt10 % og godt brød.
Sådan gør du:
Snit løg og hvidløg i mindre stykker. Skræl guleroden, kartoflerne og rødbederne, og skær dem i grove tern.
Varm olivenolie op i en gryde, og rist løg og hvidløg ved svag varme i ca. 5 minutter.
Tilsæt gulerod, kartoffel, rødbede og korianderfrø, og rist videre ved svag varme i 10 minutter. Hæld hønsebouillon eller vand ved, og kog suppen i 30 minutter under låg.
Stik i rødbederne, og tjek, om de er møre.
Blend suppen, og krydr med limesaft, salt og peber.
Træk bladene af majskolberne, og fjern de lange tråde omkring kolben. Skær hver kolbe i fire-fem stykker. Bring en gryde med vand i kog, og kog majsene i 4-5 minutter. Server rødbedesuppen med en skefuld drænet yoghurt, majskolbe og godt brød.




Rødbeder til børn og i almindelig madlavning

Der er et utal af muligheder hvorpå man kan supplere med rødbeder i hverdagsmadlavningen.
Vi vil vise det ikke tager så lang tid at lave sund og næringsrig mad.


  • Spaghetti med kødsovs - bland rødbeder i kødsovsen.
  • Ovnbagte rodfrugter - særdeles velegnet med rødbeder.
  • Syltede rødbeder - prøv selv at sylte jeres egne rødbeder - det er ren guf.
  • Rødbedechips se opskrift på rødbedechips

Tip: Rødbeder afgiver en stærk rød farve ved skrælning. Tag evt. engangshandsker eller nyd bare den fine røde farve på hænderne :- ).

Tips til sanserne
Især synssansen kan nyde godt af de mange flotte farver ligesom man kan dufte og føle på de forskellige rødbeder

Taget fra haven.dk
Hvad har jeg selv prøvet af rødbeder
En række forskellige af de røde sorter samt den rød og hvid stribede som også kan anbefales.

Haven.dk har taget dette superflotte billede af en
række forskellige rødbeder.

Til børnene
Det siges at den gule variant kaldet " Burpees Golden" skulle være en af de mest børnevenlige af slagsen. Den er mildere og sødere end nogle af de andre rødbeder.

Så sig lige til hvis I er heldige at finde den i butikkerne eller I har erfaring med at dyrke den hjemme.

Hvad er jeres erfaringer?

tirsdag den 14. februar 2012

Rødbedesorter - muligheder


Her er et udvalg af rødbedesorter
18 slags rødbeder. Med start kl. 12, med uret: Cvickla, Albina Vereduna,
 Crosby´s Egyptian, Burpees Golden, Egyptische Platrunde,
Blankoma, Solist,
Chioggia, Italian Rossa Mammouth,
White Devoy, Boltardy, Cylindra, Buul´s Blood,
Moulin Rouge, Crapaudine, Detroit 3, Forono og Juwakugel.


Helt ærlig, man skulle ikke tro der var så mange sorter. Men når man ser hvad dagligvarehandlen tilbyder af rødbedesorter undrer det ikke at man som dansker kun kender til en eller 2 sorter. Medmindre man selv er ivrig grøntsagsdyrker og har eksperimenteret med rødbeder.

Det er fascinerende så mange forskellige slags rødbeder der findes, og hvor de også alle kan have forskellige smag, og dermed forskellige muligheder i forhold til brugen af dem.

Hvordan får vi fat i de rødbedesorter?
  • Spørg i dit lokale supermarked om det er noget de vil og kan skaffe.
  • Kontakt en grønthandler 
  • Find en gårdbutik der har rødbeder
  • Lokal torvedag. Er der det i din by så kig også der.

mandag den 13. februar 2012

Rødbede - en overset grøntsag

Gule rødbeder
Vi vil de næste 4 dage give dig indblik i hvad I kan bruge rødbedens til i hverdagens og weekendens mad.
Mist ikke modet, den kan bruges til meget andet end rødbedebøf.
Vi vil supplere med opskrifter med rødbede til  god inspiration.

Og hvad kan vi så berette om denne grøntsag?

Fakta
Rødbede stammer fra den vilde strandbede Beta vulgaris som vokser vildt på strande i Europa.
Allerede dengang fandtes der planter med både gule, lyserøde, hvide, grønne og sorte rødder.


Opbevaring
Rødbederne opbevares bedst i temperatur på 1-4 grader.
Man kan også opbevare dem i en spand med sand et frostfrit sted.
Taget fra havenyt.dk
Har man flamingokasser vil det også være velegnet at opbevare dem deri såfremt det er et frostfrit sted.


Sorter
Rødbeder kan variere i facon og farve. De kan være aflange, cylindriske eller runde.
Rødbeder kan have den traditionelle mørkrøde farve, de kan være gule og hvide eller rød og hvidstribede.

Tilberedning
Rødbeden indeholder farvestoffet betanin der også kan bruges i diverse levnedsmidler.
Ved skrælning af rødbeder bliver hænderne pænt røde hvorfor nogle foretrækker at bruge engangshandsker.
Rødbeden kan koges eller tilberedes i rå stand.
Ligeledes kan rødbedebladene også bruges i eks. salat.
(fra havenyt.dkog wikipedia.org)
Rødbedemand
fra klidmoster.dk




Opskrift - rødbedehapsere


Du skal bruge:
4-5 rødbeder
1 pose pinjekerne
Evt. frisk parmesanost
Olie
Eddike
Hvidløg
1/2 citron eller 1 lime
Salt og peber
Kog rødbederne i ca. 3 kvarter.
Læg dem til afkøling i en lukket frysepose.
Når de er kolde kan skrællen nemt pilles af.
Skær de afkølede rødbeder i tynde stave (5 cm lange og 0,25 cm i tykkelsen)
Bland dem med en marinade af:
Olie, eddike, citron (eller lime), hvidløg, salt og peber.
Læg dem på et fad og drys med ristede pinjekerne og evt. flager af frisk parmesanost.


(fra http://altomboern.dk/node/418041)

Tips til udvikling af smagssansen : Her er noget at smage på for sanserne, det stærke i hvidløget, det sure i eddiken, det salte i osten, og det lidt sødlige i rødbederne

Populære indlæg