Viser opslag med etiketten sæsonens grønt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sæsonens grønt. Vis alle opslag

mandag den 20. august 2012

Vi giver jer sæsonens grønt på tilbud - hver uge.

Jeg har før berørt emnet frugt og grønt i supermarkederne og jeg måtte lige kommentere på denne avisartikel.

Søndagsavisens artikel om hvordan vi danskere bliver snydt for alt det gode i danske supermarkeder gav stof til eftertanke. Påstanden var at supermarkederne vægter pris over kvalitet.
Supermarkeder i Sverige og Finland har et større vareudbud men de har så også større supermarkeder.

Det mest tankevækkende er at lande der producerer varer af høj kvalitet bliver afvist af de danske supermarkedskæder med beskeden om at produkterne er for dyre. Det er eks. producenter i Spanien og Frankrig, der sælger i andre europæiske supermarkedskæder, som bliver afvist af de danske kæder.
Jeg kan forestille mig at mange danske producenter, indenfor frugt og grønt, også kan have svært ved at matche den strategi der hedder pris og sikkerhed før kvalitet.

Men igen efterspørgslen efter produkterne skal jo også være der, men hvor tit laver man egentlig en testperiode for nye kvalitetsprodukter?

Den danske madkultur er bare forskellig fra eks.Sydeuropa hvor der er mere fokus på kvaliteten.
Det er paradoksalt at danskeren bruger 10 % af deres indkomst på mad, hvorimod man i 1970 brugte det dobbelte. Danskerne bruger også færre penge på fødevarer sammenlignet med andre europæiske lande. Så gider vi danskere egentlig kun at bruge penge på discountvarer?

Hvorfor egentlig det, når det er så vigtigt hvad vi putter i munden? At vi samtidig også tager hensyn til miljøet og hvad der er bæredygtigt.? Og at vi støtter de danske producenter af kvalitetsvarer.

Det kan måske være svært at finde de steder hvor man fokuserer på grøntsager i sæson og hvor de økologiske tilbud på grønt findes-

Derfor vil vi gerne give jer sæsonens grønt på tilbud så vi sammen kan støtte de gode danske produkter. Se øverst til højre.Velbekomme

tirsdag den 14. august 2012

Grønt i sæson : Hvornår vælger vi egentlig dansk producerede øko grønt og frugt?

Mogens Bisggard har skrevet et glimrende indlæg på www.madkultur.dk
Her kommer han ind på udbuddet af friske økologiske grøntsager og frugt i de danske supermarkeder.

Ofte vælger supermarkederne at indkøbe importerede grøntsager også når der er mange af de danske grøntsager der er i sæson. Det er tankevækkende og man tænker over om det er fordi de så absolut ikke tjener nok på de danske produkter?.

Mogens Bisgaard mener det er supermarkedernes skyld at der ikke er flere danske produkter at vælge imellem. Jo de har selvfølgelig ansvaret for indkøb af grønt og frugt, men de handler også efter hvad der bliver efterspurgt.

Så spørgsmålet er om dig som forbruger er bevidst om hvilken slags grønt du køber i supermarkederne? Kigger du på hvor de kommer fra? Ved du hvornår de danske grøntsager eks. er i sæson og hvor du ellers kan finde dem udover supermarkederne?

Jeg synes også det er på tide med en debat om økologisk frugt og grønt i supermarkederne. Indtil videre har økologien på det område en lille prioritet, men er det supermarkederne eller forbrugernes skyld? Eller er vi lige gode om det?

Mogens Bisgaaard nævner at der nu er flere fødevareselskaber hvor borgere går sammen om at købe lokalt produceret økologiske produkter, og det er da også den rigtige retning at gå.

Vi skal prioritere maden noget mere og ikke altid handle discount.Det er så vigtigt hvad vi putter i munden og hvordan vi præger vores børn i forhold til madkulturen.

Lad mig høre hvad I synes? Handler I for det meste danske råvarer eller er I ligeglade med hvor frugt og grønt kommer fra?


Populære indlæg