onsdag den 12. september 2012

Økologiske kartofler i det grønne.

Mit bidrag til konkurrencen.

Prøv selv opskriften.

Så er det blevet til endnu en opskrift med økologiske kartofler, også et bidrag mere til konkurrencen vedr. økologiske kartofler på facebook. Der er generelt mange anvendelsesmuligheder når det gælder kartofler og min søn er også en fan af især ovnbagte kartofler og kartoffelmos. Vi bestræber os på at retterne benytter sig af de forskellige smage (sur, sødt, salt, bittert) og at man kan opleve forskellige konsistenser som sprødt, blødt når man indtager måltidet.

Du skal bruge:
(3 personer) - let aftensmad.

3 økologiske kartofler til kartoffelskiver.
6 økologiske kartofler til tern.

250  g. ærter
salt
peber
1 dl mælk
1/2 dl fløde

4 skiver rugbrød
2 skiver parmaskinke.
3 skiver halloumiost.

Kartoflerne skrælles.
De 6 kartofler skæres i store tern, koges i 5 min og ligges på bageplade.
De 3 kartofler skæres i tynde skiver og ligges også på bagepladen.
De bages indtil de er gyldne. Kartoffelskiverne skal ud af ovnen før kartoflerne i tern.

Ærterne koges et par min i vand med lidt salt. De blendes herefter med mælk, fløde og lidt peber.
Parmaskinke skæres i mindre stykker og bages i ovnen 5 min.
Brødet skæres i skiver og derefter trekanter. Ristes i ovn indtil sprødt.
Halloumi skæres i mindre stykker og kommes i ovnen ved 230 grader indtil de er gyldne på begge sider. Kan også steges på pande.

Når alt er færdig anrettes tallerkenen. Vi valgte at ligge ærtesaucen i bunden, pynte med kartofler i midten, brød og halloumi samt skinke i siden.

De økologiske kartofler i 2 variationer i grøn skovbund

De økologiske kartofler i fin harmoni.

Hvad synes du om denne opskrft?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Populære indlæg