torsdag den 31. maj 2012

Salvie i haven

Salvie er en halvbusk der bliver mellem 40-80 cm høj. Den er let at dyrke og er god til at sprede sig.
Klip den gerne helt ned hver 2-3 år da den ellers bliver meget stor og ranglet.


I madlavningen
Salvien har en meget krydret duft, lidt parfumeret og en gemmetrængende smag.Den skal bruges i små mængder i madlavningen da man let kan overdosere.
I den moderne madlavning går den fint med olivenolie, oregano, persille og hvidløg m.fl.
Salvie kan også bruges i tomatsalat i en dressing bestående af olivenolie, balsamico og hvidløg.
Brug kun 1-2 salvieblade af gangen.
I gryderetter og sovser kan salvien også give en fin smag.(fra havenyt.dk)


Salvie i egen have.


Billedet viser salvie fra egen have der desværre hænger en smule da den er blevet delt og omplantet.
Men vi satser på den kommer sig igen.:- )




Egne erfaringer
Det er ganske rigtigt at man skal bruge salvien i små mængder da smagen ellers kan være for gennemtrængende. Jeg har brugt den til saltimbocca, hvor man har et stykke kalvefilet man folder om parmaskinke og salvie og steger på panden. Derudover kan man i en mindre mængde bruge den i f.x. ratatouille og risotto.


Som medicin
Salvien har været brugt mod betændelseslignende tilstande . Hvis man f.x. havde ørepine skulle man bare rulle et blad salvie sammen og stoppe i øret. Salvie er også blevet betegnet som en hellig urt der skulle øge kvinders frugtbarhed.




Bruger I salvie og hvilke erfaringer har I med det i madlavningen?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Populære indlæg